Spil Shadow of Mordor mindre end to uger
Er du klar? Jeg kan snart ikke vente mere. Det er ved at være et stykke til siden at jeg skrev denne artikel, hvor jeg præsenterede gameplay elementer fra det nye Ringenes Herre spil Shadow of Mordor. Videoen fra den artikel må jeg have set mindst to gange hver måned, mens jeg har ventet på de ville udgive spillet. Og det sker lige endelig snart. Den 30. september 2014 udkommer spillet endelig. Det er svært at forklare helt præcist hvilken genre spillet er, men det er en god blanding af rollespil og så Assasins Creed.
Spil som Talion
Man spiller som en ex-ranger fra Gondor kendt som Talion. Historien går på at Talion dør, hvorefter man bliver genoplivet af en Wraith. For mig er det mere gameplay elementerne som er spændende i spillet. Tidligere sammenlignede jeg spillet med Assasins Creed, men det lader til også at have skrevet af fra Dishonored, da de designede spillet. Man kan blinke rundt, og instantly skære hovedet af diverse orcs.
Nemesis systemet
Det mest spændende ved spillet er nemesis systemet. Gennem spillet vil du møde en bred vifte af orcs. Disse orcs former personligheder gennem spillet alt efter hvordan du har interageret med dem. Det er et relativt besværligt system, men denne video forklarer situationen rigtig godt.
Så sæt kryds i kalenderen på den 30. september. Meld dig syg præventivt. Gør et eller andet. Der er høje forventninger til spillet herfra.
Læs forresten også den her gode artikel om spil.