Nyt Adventure Mode til Hearthstone

Kan du heller ikke få nok af Hearthstone? Så vil det glæde dig, at Blizzard til PAX East annoncerede den nye Adventure Mode til Hearthstone. Det første eventyr bliver Curse of Naxxramas, som man vil genkende, hvis man har spillet World of Warcraft. Der vil i denne forbindelse blive udgivet 30 nye kort, hvoraf der vil være mindst et nyt kort til hver class.

Konceptet med Adventure Mode er det samme som et raid i World of Warcraft. Man skal udforske Naxxramas, og kæmpe imod computer-styrede bosser, hvilket resulterer i at man får et legendary kort. Der vil i første omgang kun blive åbnet op for en vinge af Naxxramas, som er The Arachnid Quarter, men der vil i sidste ende være fem vinger at udforske. Adgangskravet vil være nogenlunde det samme, som hvis man vil kæmpe i Arenaen i Hearthstone. Man køber sig adgang til hver enkel vinge af Naxxramas med enten in-game guld eller rigtige penge. Hvor meget det skal stå dig er endnu ikke oplyst, men i første vinge skulle adgangen være gratis.

En fed udfordring

En af de bosser man bliver testet imod er Heigan the Unclean. Hans hero ability er Eruption, som gør 2 skade til modstanderens minion som er længst til venstre. Han bruger også en abilitien Mindpocalypse, som giver begge spillere to kort samt endnu en Mana Crystal. Hvis du besejre Heigan, så får du et helt nyt kort til din samling, og hvis når man gennemfører en af vingerne, så er man sikret et helt nyt Legendary kort.

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få udgivet Adventure Mode, men det lader desværre til, at det først bliver engang til sommer. Tilgengæld så når de endelig åbner op, så får vi en ny vinge af Naxxramas hver uge.