Godt nyt til den spirende spiludvikler – Kæmpe success på Indie Markedet
Hvis du altid har gået og drømt om at lave dit eget computerspil, men hvis du har været bange for at du vil tabe alle dine penge på det så er der faktisk godt nyt. Indie branchen inden for spil har nemlig fået helt vildt meget vind i sejlene. Faktisk så har Luftrausers, der tidligere er blevet anmeldt her på siden, tjent sig selv hjem på bare 72 timer efter at spillet udkom. Lufftrausers er grafisk set et meget primitivt spil, men det trækker på gode gamle traditioner for arkade spil og det er noget af det der helt tydeligt begynder at betyde noget på spil markedet.
Luftrausers har taget hele to et halvt år at udvikle og at det derfor kunne tjene alle sine udviklingsomkostninger hjem igen på bare 72 timer det er noget af en præstation. Mange helt store computerspils titler opnår aldrig at dække udviklingsomkostningerne. Det skal dog lige slåes fast at store spil tit er udviklet af hundredvis af programmører og designere mens luftrauser blot er et tomands projekt.
Når alt kommer til alt så ser det ud til at det er nu du skal komme i gang hvis du går med drømme om at lave dit eget spil og husk så på at som det voksende indie marked har vist så er det ikke kun grafik der tæller. Meget handler om at have en god ide hvis man skal have succes.
Hvis du har en ide til et spil som du drømmer om at udvikle så del den gerne med os her på siden.