Warlords of Draenor

Så har den næste udvidelse til det prisvindende MMO fra Blizzard, World of Warcraft, fået en udgivelsesdato: 13 november 2014. I denne udvidelse ser det ud til at det er slut med nuttede pandaer og fredelige landskaber, den barske krig som var kendetegnet ved de tidlige warcraft spil er tilbage.

Orc krigsherren Garrosh Hellscream undslap straf efter at have udslettet en hel races hjemland, og er flygtet til Draenor, planeten hvor orcerne opstod, og har ændret planetens historie og orcernes skæbne i håb om at invadere Azeroth. Det er derfor spillerens opgave at følge Garrosh til Draenor, og stoppe denne invasion før det er for sent.

Et fænomen

Selvom antallet af spillere for World of Warcraft har været faldende siden deres højdepunkt i udvidelsen Wrath of the Lich King i 2010, hvor de satte rekord med 12 millioner betalende spillere, og de nu er nede på 6,8 millioner, er de stadig langt foran sine konkurrenter, og nye udvidelser har det med at tiltrække nye spillere efter antallet naturligt daler over sommeren.

Med over 10 milliarder dollars tjent i sin levetid, er World of Warcraft det mest indbringende spil nogensinde, og selvom spillet har mistet millioner af spillere i årenes løb har det stadig mere succes end selv den mest ambitiøse spiludvikler tør håbe på, så det ser ikke ud til at festen vil ende i den nærmere fremtid. Så imens vi venter på Warlords of Draenor, kan vi nyde den cinematic trailer som Blizzard offentliggjorde ved Gamescom, verdens største spil messe som lige nu finder sted i Tyskland. Blizzard har altid leveret cinematic trailers af den højeste kvalitet, og denne trailer er ingen undtagelse. World of Warcraft: Warlords of Draenor Cinematic