Hearthstone

0
Hearthstone

Hvis du kan lide at spille kortspil i stil med Magic the Gathering, og hvis du er fan af Warcraft så kan du faktisk kombinere disse to ting. Hearthstone er et gratis online kortspil der er udviklet af Blizzart og som er baseret på Warcraft universet.

Det er faktisk muligt at spille spillet uden nogensinde at bruge penge, men hvis du vil have et overordentligt vildt dæk på kort tid så hjælper det selvfølgelig at bruge lidt rigtige menneskepenge.

Spillet er sjovt, og det fungere glimrende for folk der godt kan lide fantasy kortspil, men som enten ikke har råd til eller ikke har overskud til at spille Magic the Gathering Online. Det er relativt let at lære at spille spillet og efter et par timer skulle du have rig mulighed for at vinde dit første spil. Der er adskillige game modes og nogen af dem er baseret på ren og skær held, så på den måde kan du altså stadig vinde selvom du ikke er i besiddelse af de bedste kort.

Du kan læse mere på http://www.gamespot.com/reviews/hearthstone-heroes-of-warcraft-review/1900-6415707/

Er du til hardcore kort spil over nettet, så vil jeg dog stadig anbefale Magic the Gathering Online.

Hvis du har prøvet kræfter med Hearthstone så skriv gerne en kommentar eller to.

Gennemfør Metal Gear Solid 5 på 10 minutter

0
Gennemfør Metal Gear Solid 5 på 10 minutter

Det er svært at tro på men det er faktisk muligt at gennemføre Metal Gear Solid 5 på bare 10 minutter. Hvordan du kan gennemføre denne imponerende prestation bevises på en let forståelig facon i denne lille video.

Så hvis du har lyst til at prøve at gennemføre spillet på ti min så er det bare med at komme i gang. Nu skal det selvfølgelig bemærkes at Metal Gear Solid ikke er et linært spil, og spillet fortjener derfor langt mere af din tid end ti minutter men derfor er det stadig sjovt at prve.

Læs mere på http://www.gamespot.com/articles/you-can-finish-metal-gear-solid-5-ground-zeroes-in-10-minutes/1100-6418384/

Hvis det lykkes dig at kopiere bedriften må du meget gerne skrive en kommentar eller to.

Dragon Age Inquisition

0
Dragon Age Inquisition

 

2014 tegner virkelig til at blive et år i rollespillenes tegn. Ikke bare Elders Scrolls Online og Witcher 3 er på trapperne men Bioware er også på vej men en stor nyhed, nemlig tredje kapitel i Dragon Age serien.

Alt tyder på at der kommer en hel masse nyt indhold i Inquisition. De fleste gamere elskede det første Dragon Age, mens det andet spil i serien blev mødt med hård kritik. Sp det bliver rigtig spændende at se om de kan vinde fansene tilbage igen.

Spil motoren ser smuk ud og animationerne er glatte og flydende. Bioware gør, hvad de gør bedst,; giver spillerne valg. For ikke at nævne konsekvenser og masser og masser af dem. Af hvad jeg har set indtil videre så tror jeg nok at fans af Dragon Age-serien får en dejlig oplevelse her lidt senere på året når spillet udkommer.

Spil til iPad

0
Spil til iPad

Ipad

Hvis man kigger sig for, kan man finde en iPad til en nogenlunde pris. Du kan sagtens spille på en iPad. Der findes en del sjove spil du kan installere på den. Jeg ville ikke købe en brugt. Men hvis du er ligeglad med det, kan man finde dem i den blå avis eller gul og gratis. Der er nogle gange nogen, der sælger en billigt. Når man køber en brugt iPad skal man være opmærksom på:

  • Der er ikke nogen garanti længere
  • Du kan ikke helt med sikkerhed vide, hvad der ligger på denne iPad og der for skal du være varsom, hvis den er til dine børn
  • Du kan ikke vide om den er stjålet
  • Du ved ikke om den virker og om du kan få pengene tilbage, hvis den ikke virker

Derfor ville jeg personligt, altid købe en ny iPad, med mindre der er tale om noget jeg kender. Så vil jeg selvfølgelig gerne købe den brugt. Jeg har set på Apples iPad Air på internettet:

Apple iPad Air

Apple iPad Air Wi-Fi – 16 GB – Sort til 3389 kr. iPad Air er ufattelig tynd, men utrolig solid på grund af sit aluminiums-unibody-kabinet. Størrelsesmæssigt er den blevet næsten en fjerdedel mindre i forhold til forrige generation af iPad. Så den vejer kun ét (tyngdekraft-ignorerende) halvt kilo. Men det, der gør iPad Air helt speciel, er, at den rummer så meget power og så mange muligheder i så slank en ramme. Du kan altså mere. IPad har altid handlet om skærmen. Og det er måske endnu mere sandt i forhold til iPad Air. Blandt andet fordi Apple har reduceret bredden på enheden og rammen rundt om skærmen. Men størrelsen på selve Retina-skærmen er præcis den samme. Så dit indhold fylder skærmen endnu bedre ud. Med en opløsning på 2048 x 1536 og over 3,1 mio. pixels får billeder og videoer alle detaljer med, og tekst står knivskarpt. Pixels kan ikke skelnes fra hinanden. Så du ser kun det, du gerne vil se.

Sjove spil til Ipad

Scrabble (kun på engelsk indtil videre)

Civilization Revolution

Monkey Island 2

Osmos HD

Angry Birds HD

Field Runners HD

 

 

 

Assasins Creed Unity

0
Assasins Creed Unity

Så er den første trailer til Assasins Creed Unity kommet. Spillet ser kanon fedt ud og hvis du er en fan af denne unikke og ufatteligt smukke spil serie så kan du godt glæde dig.

Vores helt har allerede rejst gennem korstogene, renæssancens Italien, USA under nybygger tiden og nu befinder han sig pludselig midt i den franske revolution. det bliver super spændende at følge vores yndlings assasin mens han jagter tempelridderne gennem et nyt eventyr. Den franske revolution lyder endvidere som en rigtig fed epoke at sætte spillet i, men det kommer nok til at sluge lidt krafter på grafikkortet.

En ting er i hvertfald sikkert. Jeg glæder mig i hvert fald som en lille dreng inden juleaften. Det bliver kanon godt.

Farcry 4

0
Farcry 4

Far Cry serien der indtil nu mest har foregået på tropeøer og i Afrikas ørken skifter nu landskab. Farcry 4, der udkommer i første halvdel af 2015 kommer nemlig til at foregå i Himalayas bjerge.

Rid på elefanter

Farcry 4 kommer til at lade dig ride på elefanter. Det bekræfter folk tæt på serien til Eurogamer.

Far Cry 4 er selvfølgelig stadig langt fra færdigt men der er allerede mange rygter fra Ubisoft, der også er kendt som folkene bag Assasins Creed. Alt tyder på at Farcry 4 udkommer i starten af 2015, men det bliver selvfølgelig muligt at lære meget mere om spillet længe inden da. Farcry 3 udkom i slutningen af 2012 og hele serien af spil har opnået nærmest kultstatus.

Bjørnesimulator indsamler 38.000 USD

0
Bjørnesimulator indsamler 38.000 USD

Du har altid drømt om at være en bjørn ikke sandt? Det er i hvert fald udvikleren af Bear Simulatorens tese, og det ser ud til at der rent faktisk er rigtig rigtig mange der har lyst til det, for spillet har langt overskredet sit mål for donationer. Hele 38.000 USD eller et godt stykke over 200.000 kroner er det blevet til.

Udvikleren af spillet lover at spillet kommer til at minde lidt om Skyrim, bortset fra at man er en bjørn. Man skal både spise ting og udforske verden omkring sig. Spillet lyder tilpas flippet til at kunne blive rigtig sjovt i hvert fald i nogle timer. Og selv om det lyder lidt underligt så må jeg tilstå at ja, nu hvor jeg får det at vide så har jeg faktisk altid drømt om at prøve at være en bjørn. Jeg vil i hvert fald give spillet et skud når det udkommer bare fordi det er så radikalt anderledes end hvad vi er vant til at se på spilmarkedet.

50 Unity spil på vej til Wii U

0
50 Unity spil på vej til Wii U

Nintendo har annonceret, at det har mere end 50 spil på vej til Wii U , der bruger Unity Game Engine. Nintendo fremviste ni Unity spil på GDC sidste uge og sagde, at det har 17 mere på vej der vil blive frigivet inden for de næste 2 måneder.

Og så har de halvtreds mere, der stadig er under udvikling.

Det store antal af Unity spil på vej til Wii U er resultatet af en aftale Nintendo og Unity Technologies lavede i 2012. Handlen gav Nintendo retten til at distribuere Unity produkter.

Du kan læse mere om de nye Unity produkter på http://www.gamespot.com/articles/nintendo-has-50-unity-games-on-the-way-to-wii-u/1100-6418487/

Hvis du er stor fan af Unity spil så skriv gerne hvad du synes om den store udvidelse af arsenalet.

Godt råd: Vent med at købe Playstation 4

0
Godt råd: Vent med at købe Playstation 4

Efterspørgslen på Playtation 4 har været heftig og jeg var én blandt mange ivrige gamere, som ikke kunne vente med at skifte min støvede PS3 ud med en funklende ny PS4.

Så fik jeg den endelig… Playstation 4 inkl. Killzone: Shadow Fall, ekstra Dualshock 4 controller og Playstation Eye via Amazon.de (til en ganske fornuftig pris i øvrigt). Jeg tog forsigtigt den lækre og veludførte maskine ud af emballagen og skiftede straks harddisken ud med en hybrid harddisk og så… Game, game, game!

PS4: Tomt på hylderne

Lad mig sige med det samme at jeg lige havde gennemført Last of Us og det var en helt igennem fantastisk oplevelse. Nu sad jeg så med Killzone: Shadow Fall og efter at have forsøgt mig med Killzone 2 og 3, var mine forventninger i forvejen ikke særlig høje, men hvad pokker – jeg fik jo spillet “gratis”. Alligevel meldte skuffelsen nærmest øjeblikkeligt, men det kan du læse mere om i min anmeldelse af Killzone: Shadow Fall.

Her kommer lige et snapshot review af Playstation 4 konsollen: Super lækker, god byggekvalitet, nemt at skifte harddisk , meget hurtigere interface og super fed integration af brugervideoer, så man kan se spillene inden man køber (Så bl.a. Thief før releasen og så var de penge sparet).

Nå, men med Killzone: Shadow Fall værende en skuffelse, var det tid til at se hvad der ellers kunne være af sjove spil. Jeg håbede at indie spil og Playstation Plus ville blive min redning (ja, ja, jeg er naiv) og tilmeldte mig derfor Playstation Plus, men Resogun skulle nu købes, hvorimod Outlast var mulig at hente via Playstation Plus (dvs. uden at betale ekstra). Jeg var dog i tvivl om jeg gad at spille Outlast, da  jeg valgte at tjekke brugervideoer, for at se om det var noget værd og det var ikke videre spændende, sammenlignet med at jeg nu også langt om længe havde Playstation Plus på min Playstation 3.

 

Playstation Store kan dog tilbyde bl.a. Battlefield 4, Call of Duty: Ghosts, Assassin’s Creed 4: Black Flag, diverse sportsspil og “gratis” spil med in-app purchase, hvoraf sidstnævnte tilgang får det til at løbe mig koldt ned af ryggen og derfor dropper jeg det med det samme.

Min konklusion er: Nu har jeg konsollen og behøver ikke bekymre mig om at skulle bruge penge på den senere… Men jeg kunne sagtens have ventet mindst 8-10 måneder (til august-oktober 2014).

Playstation 3 inkl. Playstation Plus = Value for Money!

Jeg startede min PS3 og straks stod valget mellem Uncharted 3, Bioshock Infinite, Borderlands 2 osv. – Vi snakker altså topklasse spil her! Det står jo i skærende kontrast til Battlefield 4 og Call of Duty Ghosts, som i begge tilfælde har været plaget af hhv. bugs og blandede anmeldelser.

Skal jeg købe Playstation 4 nu?

Med mindre du nærer en ubærlig trang til at brænde penge af, så er mit råd til dig at vente til der er flere spil på markedet og i mellemtiden nyde det fantastiske bagkatalog der trods alt eksisterer til Playstation 3. Der kan du trods alt også spille både BF4, COD Ghosts, Assassin’s Creed 4: Black Flag og Grand Theft Auto V.

Så er GameMAG i luften

0
Så er GameMAG i luften

BAM! En hurtig beslutning og verden er et Gaming Magasin rigere!

Vi glæder os usigeligt meget til at berige snakken omkring gaming med vores holdninger og interessante nyheder.

Vi har været gamere ca. siden ca. 1985 hvor vi spillede Popeye på Atari 2600 (1982), læser bl.a. Gamereactor og IGN, og er især passionerede indenfor FPS, 3rd Person, Strategi, Adventure, RPG og Platform. Sportsspil er ikke vores stærke side.

 

P.S. Vi er p.t. ikke et kæmpe magasin og vi har ikke mange økonomiske ressourcer, så meld dig gerne på banen som redaktør eller sponsor.

Billede: moparx

Back to Top Copyright © 2014 GameMAG.dk